BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til arbejde med den nyeste teknologi og de dygtigste folk inden for specialet? Så kom og bliv en del af vores fantastiske afdeling.
Vi er i lykkelige omstændigheder - i efteråret 2023 ankommer vores nye helkrops PET/CT, og vi får derfor brug for nye kollegaer, primært til vores PET-afsnit. Vi har tre faste stillinger og to vikariater på 10 måneder ledige til besættelse pr. 1. oktober eller efter aftale.
Du kunne være nyuddannet eller erfaren bioanalytiker, eller radiograf med mod på at prøve et nyt speciale. Stillingerne er som udgangspunkt fuldtid, med fri i weekender og på helligdage. Afdelingens åbningstider er 7.30-16.00, samt en dag om ugen, hvor vi har åben til kl. 18.
Nuklearmedicin & PET er kendetegnet ved et uformelt tværfagligt samarbejde og medarbejderinddragelse, som bidrager til at vi i fællesskab løser vores opgaver inden for klinik, forskning og uddannelse. Til dagligt udfører vi klinisk fysiologiske undersøgelser og behandlinger med radioaktive lægemidler, samt skanninger på gammakameraer, SPECT/CT skanninger og et stort antal PET/CT skanninger, primært inden for onkologi, neurologi og inflammation.
Vi har
- en afdeling, hvor patientens undersøgelse og samlede forløb er i centrum
- en stor afdeling med mange skønne og sociale kolleger der har let til smil og latter
- et forpligtende fællesskab, hvori den enkelte medarbejder bidrager til egen læring og udvikling, hvor efter– og videreuddannelse er for alle faggrupper
- tradition for at alle faggrupper deltager i afdelingens projektarbejde
- et fyldestgørende introduktionsprogram, der tilrettelægges efter kvalifikationer og erfaringer. Forudgående kendskab til specialet er ikke en betingelse
Vi forventer, at du
- er en god samarbejdspartner med respekt og forståelse for tværfaglighed
- har et bredt menneskesyn og en positiv tilgang til verden
- har lyst til at arbejde med svært syge patienter i en længerevarende patientkontakt
- evner at arbejde i et dynamisk miljø, hvor der er mange bolde i luften
- har gode IT færdigheder og har lyst til at arbejde med teknisk udstyr
Dine opgaver hos os sammensætter vi i fællesskab ud fra dine kvalifikationer, men typiske opgaver hos os er at forberede patienter, udføre udvalgte nuklearmedicinske undersøgelser, gennemføre udvalgte PET/CT og SPECT/CT skanninger. Du skal være glad for den tætte og længere varige patientkontakt, da vi bruger en del tid sammen med vores patienter.
Kom endelig forbi til en kop kaffe og en uformel snak, hvis opslaget har vakt din nysgerrighed – henvend dig til overbioanalytiker Line Rasmussen på 2476 7528 eller overbioanalytiker Tanja Würtz Rasmussen på 4046 5159.
Se mere på vores hjemmeside.
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst for faggruppen. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation. Der må påregnes en prøvetid på 3 måneder.
Samtaler forventes afholdt i uge 34
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/vil-du-med-pa-holdet-vi-soger-bioanalytikere-og-radiografer-til-nuklearmedicin-o/yhhuq9/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5880006