VIA University College, Kantinen på Campus Aarhus N søger kantineansvarlig

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

VIA University College, Kantinen på Campus Aarhus N søger pr. 1. august en engageret køkkenfaglig person med passion for at servicere, have kundekontakt og forestå mødeforplejning, og som har lyst og kompetence til at styre og koordinere den daglige gang i kantinen i samarbejde med det øvrige kantinepersonale. Du skal som kantineansvarlig have et godt overblik, tage ansvar og kunne styre den afdeling, du er i. Stillingen er en fuldtidsstilling.

Du har et bæredygtigt fokus, og et økologisk mindset og du sætter en ære i at arbejde aktivt for at mindske madspild. Dit engagement for bæredygtighed i køkkenet ses ved, at du har lyst til at dele gode idéer, samt suger til dig, når du selv har mulighed for at opnå ny viden.

På VIA University College har vi et ønske om at have levende campusmiljøer og at sætte vores studerende i centrum. De studerende skal føle sig velkomne og inddrages i alt, hvad der har med deres uddannelse og studieliv at gøre. Dette kommer især til udtryk i vores kantiner, hvor vores studerende hver dag har mulighed for at købe et sundt og velsmagende måltid. Vi er løbende i dialog med de studerende rundt om buffeten i kantinen, og har dialogmøder med de studerende. Dette gør vi for at sikre, at det måltid, vi serverer for de studerende, falder i deres smag, og giver dem lyst til at samles i vores kantinemiljøer.

Kantinen på Campus Aarhus N laver mad til studerende, gæster og personale; i alt ca. 3.400 personer.
I køkkenet er vi 15 medarbejdere med forskellig baggrund.

Kantinens vision er at inspirere og begejstre vores kunder med den mad, vi serverer med udgangspunkt i bæredygtighed og brug af friske, delvis økologiske råvarer. Vi skal skabe god stemning omkring maden, og vi vil gerne overraske vores kunder samtidig med, at vi lever op til de officielle anbefalinger på området.

Kantinen har arrangementer uden for normal åbningstid, så der må påregnes weekend- og aftenarbejde af og til. Til gengæld er der mulighed for lange ferier i de stille perioder.

DINE OPGAVER

Du vil i samarbejde med en kollega være ansvarlig for kassebetjening, mødeforplejning, kommunikation og den daglige dialog med brugerne af kantinen. Du skal derfor være fortrolig med de sociale medier og brug af PC samt have indsigt i, hvordan man kommunikerer med forskellige målgrupper. Du vil samtidig have ansvaret for kantineområdet, herunder opstilling af varer så de sælger bedst muligt under hensyntagen til vores kostpolitik. Du vil fungere som bindeled mellem køkkenpersonalet, som producerer maden, og vores kunder.

Du skal kunne koordinere det daglige arbejde i kantinen og i mødeforplejningen med smil og godt humør samtidig med, at du selv tager aktivt del i arbejdet i kantinen. Du skal også kunne hjælpe med madlavningen, når dette er nødvendigt.

Du skal være med til at holde fokus på kantinens visioner og dermed være med til at sikre kvalitet samt god service og imødekommenhed over for vores kunder.

DINE KOMPETENCER

  • Du kan have en køkkenfaglig uddannelse, men det er ikke et krav. Det vigtigste er ikke hvilken uddannelse du har, men hvordan du vil bruge din faglighed hos os.
  • Du er serviceminded, kreativ og har lyst til at udfolde og udfordre dine kompetencer.
  • Du har god ordenssans og et fantastisk overblik.
  • Du er en teamplayer og medvirker aktivt og bevidst til et godt arbejdsmiljø.
  • Du har nemt til smil og er god til at kommunikere.

VI TILBYDER

  • En spændende kantine og arbejdsplads, hvor der dagligt kommer mange unge studerende og medarbejdere.
  • Et godt samarbejde i et team med ”højt til loftet” og med en travl hverdag.
  • Enestående muligheder for at være med til fortsat at udvikle kantinens koncept og værdier.
  • Gode funktionelle rammer, såvel køkken som kantinefaciliteter. 

LØN- OG ANSÆTTELSESFORHOLD

Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende aftaler og overenskomst inkl. pension.

Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Ansættelsessted er Hedeager 2, 8200 Aarhus N.

ER DU INTERESSERET? 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kantineleder Anders Liisberg tlf. 87551443.

Ansøg stillingen via vores online rekrutteringssystem. Vi skal have din ansøgning senest den 15. juni 2023. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 25. Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2023.
 


Om VIA University College
VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn. Det gør vi, så de studerende med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på verden. 
Vi tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. For det er i ambitiøse lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.
VIA i runde tal: 18.800 studerende på flere end 40 professionsbacheloruddannelser. 20.000 studerende og kursister om året på diplomuddannelser og andre efter- og videreuddannelsesforløb. 2.040 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt. I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FN’s verdensmål i undervisningen.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

VIA University College, Hedeager 2, 8200 Aarhus N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://via.career.emply.com/ad/via-university-college-kantinen-pa-campus-aarhus-n-soger-kantineansvarlig/cho1d0/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833542

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet