Hvad er det bedste ved at bo i Trige - med dine ord?
“Mange sætter ordet landsby på Trige....Der er et meget aktivt civilmiljø i Trige. Mange aktiviteter, som retter sig mod forskellige aldersgrupper. Der er mange forskellige mennesker i Trige, mange nationaliteter og sprog. Det gør området spændende.”
Hvis du skulle anbefale ét sted i Trige til en ven, hvad skulle det være - og hvorfor?
“Så ville jeg tage dig med til Billard, dart eller gå en tur i Trige skov. Hvis du nu vil lave noget, som andre mennesker kan have glæde af, så kunne du komme forbi Det Boligsociale Kontor.”
Hvad siger folk typisk er kendetegnende ved dig som person?
“Jeg siger aldrig nej, når beboere kommer med spørgsmål, dilemmaer. Er løsningsorienteret og hjælpsom. Godt humør.”
Hvad gør dig altid i godt humør i hverdagen?
“Når der er smil mellem mennesker.”
Hvem i Trige vil du gerne sige tak til - og for hvad?
“Til alle de beboere der gør noget for at andre mennesker trives. Afd. bestyrelserne og de aktive i klubber osv. Tak til de beboere, der i dagligdagen hjælper, har omsorg for andre i deres opgang/lokalområde. Alle der gør en indsats for at gøre området attraktiv og levende.”