Sundhedsenhed Fuglebakken søger ergoterapeut eller evt. fysioterapeut , med fokus på rehabilitering og tværfagligt samarbejde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Vi søger en ergo- eller evt. fysioterapeut til at indgå i vores dedikerede team, hvor fokus er på rehabilitering. Vores mål er at hjælpe borgerne med at opnå selvstændighed og genoprette deres funktionsevne så hurtigt som muligt. Vi udreder, arbejder rehabiliterende og laver relevant træning efter §140 og §86,1. Vi ønsker, at borger oplever sammenhængende forløb, imødekommenhed, ordentlighed samt dygtige og engagerede medarbejdere.

Som terapeut vil du have ansvar for korterevarende rehabiliteringsforløb samt fokuserede genoptræningsopgaver i borgernes hjem såvel som i vores træningssal. Vi arbejder tværfagligt og ud fra forløbsmodellen og kommunens ledetråde for at sikre en koordineret og helhedsorienteret indsats.

Dine ansvarsområder vil omfatte:

  • Vurdering af borgers funktionsevne
  • Rollen som forløbsansvarlig, herunder at kunne planlægge og koordinere tværfaglige indsatser i det rehabiliterende borgerforløb, samt afholde møder i borgers eget hjem
  • Afholdelse/deltagelse i vurderingssamtale hos nye borgere
  • Udredninger på PADL og IADL
  • Genoptræning jf. sundhedsloven §140 og serviceloven § 86.1
  • Tildele ydelser efter serviceloven §83a
  • Vurdering, bevilling og tilpasning af hjælpemidler
  • Vejledning og undervisning af borgere og pårørende om rehabiliteringsprocessen
  • Samarbejde med dit tværfaglige team og eksterne samarbejdspartnere


Din profil:
 

  • Motiveres af at understøtte borgerne i at vedligeholde og udvikle deres helbred og funktionsevne, så de kan bevare høj livskvalitet og selvhjulpenhed længst muligt
  • Er stærk kommunikativt, dygtig til at lære fra sig og empati over for borgere og pårørende
  • Kan lide at indgå i korterevarende forløb, ca. 8-12 uger.
  • Arbejder selvstændigt og struktureret med kvalitet og borgersikkerhed
  • Der er en teamplayer, der vil tage sit gode humør med på arbejde og som vil bidrage til at skabe byens bedste arbejdsplads
  • Det er et plus, hvis du har erfaring og kendskab indenfor kommunen, CURA, rehabiliteringsområdet og korterevarende forløb – men ikke et krav;)

Vi søger altså en teamplayer, der kan indgå i vores team med ordentlighed, faglig passion, godt humør og positiv energi. Du trives i en afvekslende hverdag, hvor opgaverne løbene kan ændre sig. I Sundenhedsenheden har vi kontakt til en bred målgruppe af borgere.

Derfor skal du vælge os:

Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du med din erfaring kan bidrage med faglig udvikling og indflydelse i teamet.  Vi er fælles om opgaveløsningen, og du vil blive en del af et tværfagligt team med SSH, SSA, fysioterapeuter, ergoterapeuter og sygeplejersker, i alt 25 medarbejdere, der værdsætter samarbejde og en positiv arbejdskultur. 

Geografisk dækker vi områderne Fuglebakken, Vestervang og Hasle. Du skal kunne cykle og have kørekort.

Hvis du brænder for at arbejde med rehabilitering, og hvis du ønsker at være en del af et engageret team, der gør en forskel i borgernes liv, så send din ansøgning og CV via vores rekrutteringsportal. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og byde dig velkommen til vores team. Sammen kan vi gøre en forskel i borgernes rehabiliteringsforløb.

Vi skal gøre opmærksom på, at stillingen ligger inden det døgndækkende område. Aktuelt forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt. Vi bestræber os på, at planlægningen både tilgodeser dine og arbejdspladsens behov. 

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. oktober 2023 eller efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
  
Ugentligt timetal: 30-37 timer eller efter aftale.


Hvis du vil vide mere:
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte en terapeut i Sundhedsenheden på 41859633 i dagtid. Leder Pernille Rask kan kontaktes på 30370142 eller mail raskper@aarhus.dk i tidsrummet 9-15.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 20. august 2023.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 25. august 2023 om formiddagen.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.


  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
Via linket nedenfor finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Fuglebakkevej 10, 8210 Aarhus V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/sundhedsenhed-fuglebakken-soger-ergoterapeut-eller-evt-fysioterapeut-med-fokus/ulzzym/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882800

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet