BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hvis du læser på Institut for Byggeri og Bygningsdesign og har lyst til give gymnasieelever et indblik i hverdagen som studerende, så vil vi gerne høre fra dig!
Vi leder efter gode studieformidlere som kan varetage forskellige formidlings- og workshopopgaver rettet mod gymnasierne og offentligheden i det hele taget. Du bliver en del af en fælles Besøgsservice for ingeniøruddannelserne. Dine opgaver bliver primært aktiviteter rettet mod besøg fra gymnasier til din egen uddannelse, men du kommer til at indgå i et tværgående team af studerende, der skal hjælpes ad med at løfte formidlingsopgaver på tværs af ingeniør-institutterne (U-days, Åbent hus, Studiepraktik mv.). Arbejdet er timelønnet, og arbejdstiderne er meget varierede. Hvis du i forvejen har et studiejob, så kan jobbet fint kombineres med dette.
Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.
at være rundviser og vært ved gymnasiebesøg og rekrutteringsarrangementer, der har et faglig afsæt
hjælp til afholdelse af faglige workshops for besøgende gymnasieklasser, samt hjælpe med at udvikle indhold og forløb til disse
én-til-én match med gymnasieelever, der gerne vil prøve at være studerende for en dag
Og en hel del mere. Vi er aktivt ved at udvikle området, og dit input er også velkomment.
Vi tilbyder
et studierelevant job, hvor du får erfaring med formidling og mulighed for at inspirere andre til at studere på AU og Institut for Byggeri og Bygningsdesign
et formidlingskursus, hvor du bliver klædt på til at tage imod de besøgende og hvor du får mulighed for at udvikle dig som formidler i løbet af din studietid
Vi forventer
at du er studerende ved Institut for Byggeri og Bygningsdesign
at du har lyst til at formidle
at du er ansvarsfuld, venlig og imødekommende
Arbejdstid og -sted
Du vil løbende blive kontaktet om opgaver. Som udgangspunkt er der ikke opgaver i juli, begyndelsen af august samt december. Arbejdstiden pr. måned vil være varierende, og der kan forekomme måneder med 0 timer, dvs. alt fra 0 til 10 timer om måneden kan forekomme. Arbejdsstedet er Institut for Byggeri og Bygningsdesign, Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Aarhus C
Ansættelsessted
Ansættelsesstedet vil være ved Adgangskursus og gymnasierettede aktiviteter. Har du yderligere spørgsmål til jobbet, kan du kontakte gymnasiekoordinator Hans Jørgen Hansen, hjh@ak.au.dk
Formalia
Ansættelse sker i henhold til overenskomsten for studenterundervisere ved universiteter m.v. indgået mellem Skatteministeriet og Studenteransattes Landsforbund samt Foreningen af Danske Lægestuderende.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Universitet, Paludan-Müllers Vej 48, 8200 Aarhus N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://AU.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=808425c4-7d8c-4e65-90fc-846a769c8299
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873874