ServiceNow konsulent

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Vil du være med til at udbrede og videreudvikle Aarhus Kommunes Service Management platform, der understøtter og skaber forretningsværdi ved at effektivisere processer og arbejdsgange indenfor it, løn, HR, økonomi og indkøb?

Aarhus Kommunes ServiceNow installation er en af Danmarks største og understøtter effektive og ensartede processer og arbejdsgange for mere end 250 sagsbehandlere og 28.000 brugere indenfor it, løn, HR, økonomi og indkøb. Efterspørgslen og behovet for yderligere effektivisering og værdiskabelse gennem systemunderstøttelse af processer og arbejdsgange er stigende. 

Vi søger derfor en erfaren og passioneret ServiceNow konsulent, der sammen med 10 andre erfarne og dygtige kolleger i Servicedesign teamet, kan være med til at realisere strategien for vores Serviceportal baseret på ServiceNow og den store efterspørgsel, der er for nye løsninger og funktionalitet på portalen.

Ansvarsområder:
Effektivisering af processer og arbejdsgange: 

Du vil analysere eksisterende forretningsprocesser og identificere områder, hvor ServiceNow kan optimere og automatisere processer med eksisterende teknologi, der er taget i brug på platformen eller ved at udforske nye teknologiområder, som for eksempel kunstig intelligens, chatbots og Teams-integration.  Ved at udnytte ServiceNow-platformens potentiale vil du bidrage til at forbedre vores operationelle effektivitet og brugeroplevelse. 

Konfiguration af løsninger: 
Du vil spille en afgørende rolle i at sikre, at vores ServiceNow-løsninger understøtter forretningens behov på en effektiv og pålidelig måde. Du vil derfor arbejde tæt sammen med medarbejdere fra andre afdelinger, for at identificere og forstå deres behov. Derefter vil du designe og konfigurere løsninger for at opfylde disse behov ved at tilpasse formularer, workflows, applikationer og moduler, definere rettigheder og sikre integrationer med andre systemer.

Implementering af løsninger
Du vil samarbejde med interne og eksterne interessenter for at sikre en problemfri implementering og integration af vores Servicenow-løsninger, herunder levere support og uddannelse til brugere for at sikre korrekt brug og udnyttelse af Servicenow-funktionaliteter.

Drift af ServiceNow-platformen: 
Du vil være med til at opretholde stabiliteten, sikkerheden og tilgængeligheden af vores ServiceNow-platform. Dette inkluderer håndtering af fejlfinding, implementere sikkerhedspolitikker og udføre opgraderinger og patches.

Din profil:
Du har en relevant it-mæssig uddannelse eller opnået dine it-kompetencer på anden vis gennem erhvervserfaring. Du har flere års erfaring med udvikling og drift af ServiceNow-platformen, herunder konfiguration, opgradering, sikkerhed og fejlfinding.  Det vil være en fordel med tidligere erfaring i en stor organisation og desuden et plus, hvis du har solide kompetencer inden for IT-sikkerhed og forståelse af aktuelle trusler og best practices

Du er nysgerrig og kan hurtigt tilegne dig viden om en it-platforms teknologi, arkitektur og opbygning, som giver dig overblik over dens muligheder og begrænsninger. Din arbejdsform gør dig i stand til at koble platformsforståelse med forretningsmæssige behov, og kunne navigere i en kompleks organisation, så du kan udarbejde forskellige løsningsdesign, der giver forretningsmæssig værdi. Du motiveres af at være brobygger mellem teknologiske muligheder og forretning, og jagter ihærdigt forbedringspotentialer og smarte løsninger, som kan realiseres via ServiceNow. 

Du har stor procesforståelse og godt kendskab til ITIL Best Practice. En certificering på ITIL Foundation-niveau vil være en fordel, men ellers hjælper vi dig med at få det.

Du kan omsætte forståelsen i konkrete løsningsdesign og har et godt øje for, hvordan forskellige processer griber ind i hinanden og skal spille sammen for at blive bedre. 

Du har erfaring med agile IT-udviklingsprocesser, afholdelse af workshops, tests og idriftsættelse af løsninger. Du har erfaring med samarbejde med eksterne leverandører, og du kan udfordre dem bl.a. ved at stille tydelige krav og sikre opfølgning på leveranceaftaler. Du er god til at formidle komplekse sammenhænge, så folk med andre forudsætninger forstår dig, og du kan formulere dig skriftligt. 

Som person søger vi dig, der

  • er en teamplayer, der tror på, at det er holdet som helhed, der leverer de bedste resultater – individet gør det ikke alene.
  • er god til at samarbejde, hjælpe andre og skabe gode relationer
  • er god til at involvere andre i problemløsningen
  • arbejder proaktivt, formår at planlægge og tilrettelægge opgaver systematisk og effektivt, samt selvstændigt formår at følge opgaverne til dørs
  • er analytisk anlagt og har forudsætningerne for at begå dig i en kompleks it-organisation
  • er forretningsorienteret og god til at forstå behov og processer
  • sætter en ære i at levere professionelle, værdiskabende og brugervenlige løsninger
  • har et åbent sind, godt humør og opsøgende efter nødvendig viden
     

Derfor skal du vælge os:
Visionen i Fælles Service er, at vi skaber fremragende brugeroplevelser og leverer væsentlige bidrag til digitalisering, kvalitetsforbedring og effektivisering af serviceleverancer ved at anvende ServiceNow som Service Management platform i Aarhus Kommune. 

Vi er et velfungerende team i rivende udvikling. Fælles for os er, at vi brænder for at gøre en forskel for vores kolleger, der benytter platformen.  Vi har en god stemning og høj grad af åbenhed, hvor alle hjælper hinanden og byder ind. Omgangstonen er uformel, og du får nogle professionelle og kvalitetsbevidste kolleger, der lægger stor vægt på videndeling og læring, samtidig med at vi har det sjovt, når vi går på arbejde.  

Teamet arbejder efter agile metoder i et tæt samarbejde med medarbejdere i øvrige afdelinger.

Vi har et stort netværk i kommunens mange forretningsområder, og vil hjælpe dig godt i gang, uanset om du har erfaring med den offentlige verden eller ej. 

Der er gode muligheder for kompetenceudvikling, og vi sikrer os, at du får varierende og udfordrende arbejdsopgaver. 

Du tilbydes naturligvis gode medarbejderforhold og en særdeles konkurrencedygtig pensionsordning.

Du vil referere i det daglige til Niels Weldingh, sektionsleder for “Servicedesign og Processer”

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: 37

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sektionsleder, Niels Weldingh på telefon 4185 7275 

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Kopi af eksamensbevis skal vedlægges. 

Ansøgningsfrist: 6. august 2023

Vi forventer, at 1. samtale finder sted i uge 33 Evt. 2. samtale finder sted i uge 34. 

Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion og nationalitet til at søge.

Om os
Servicedesign teamet har det overordnede ansvar for drift og udvikling af Serviceportalen, der er en Service Management løsning, baseret på ServiceNow. Portalen er en vigtig strategisk platform for Fælles Service i arbejdet med at digitalisere, effektivisere og skabe sammenhæng i serviceleverancer på en lang række områder i kommunen. 

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Bautavej 6, 8210 Aarhus V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/servicenow-konsulent/nyrevx/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875497

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet