Psykologer hos Folkesundhed Aarhus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Folkesundhed Aarhus søger to psykologer til tidsbegrænsede stillinger. Et barselvikariat fra 01.10.2023 og en projektstilling fra 01.10.2023 og frem til 30.06.2026. Begge stillinger skal varetage borgerrettede, forebyggende stress-, angst- og depressionsforløb for en bred målgruppe af aarhusianere. 

I jobbet skal du varetage gruppeforløbene, som er undervisningsforløb baseret på forskellige psykologiske tilgange særligt med fokus på kognitive tilgange og mindfulness. I stress- og depressionsforløbene målrettet 18+ årige mødes deltagerne 5 gange af 2,5 timer, der er 8-12 deltagere pr. hold, og hver gang er der en blanding af teori, øvelser, refleksion og sparring mellem deltagerne. Forløbene vil primært foregå ved fysisk fremmøde, men virtuelle forløb kan også være en mulighed. Forløbene målrettet angst er under udvikling og målrettes unge fra 15 år, og du vil bidrage til udviklingen af det nye tilbud.  

Du vil også varetage administrative opgaver i forbindelse med driften af forløbene fx. registrering af borger i elektronisk borgerjournal samt deltage i møder med både interne og eksterne samarbejdspartnere. Herudover skal du også varetage indledende samtaler med borgerne for at visitere til forløbene eller opfordre borgerne til at kontakte andre relevante tilbud. Vi er et forebyggende tilbud og arbejder med inspiration fra Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker.  

Vores hovedformål er at nedbringe og forebygge stress, depression og angst hos borgere i Aarhus kommune ved at klæde borgerne på til selv at håndtere disse problematikker.  

Vi har i indsatsen fokus på brobygning til andre relevante aktører og indsatser og dermed et bredt samarbejde både kommunalt, regionalt og i civilsamfundet.   
 


Din profil:
Vi forventer, at du:  

  • Er uddannet psykolog, gerne med autorisation.
  • Har erfaring med eller interesse for kognitive og mindfulness tilgange. 
  • Har erfaring med eller interesse for at arbejde med borgere med stress, angst og depression i et forebyggelsesperspektiv. 
  • Har erfaring med en bred målgruppe og mod på at være sammen med borgerne uden altid at kende svarerne. 
  • Har gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner samt lyst til at formidle viden om stress, angst og depression på individuelt niveau, på gruppeniveau samt i større forsamlinger. 
  • Efter et planlagt introforløb kan arbejde selvstændig og struktureret med egne opgaver og selvstændigt varetage stress-, angst- og depressionsforløbene. 
  • Har mod på og lyst til at udvikle indsatser målrettet unge med særligt fokus på angst. 
  • Har erfaring med eller interesse for forældresamarbejde. 
  • Har erfaring med eller indsigt i at arbejde på tværs i et brobygningsperspektiv. 
  • Har erfaring med eller mod på at arbejde i flere forskellige arenaer og herunder samarbejde med relevante aktører. 
  • Har evne og lyst til at indgå i et teamsamarbejde. 
  • Kan anvende IT og har kendskab til dokumentation i elektronisk borgerjournal. 

 

Derfor skal du vælge os:
Du vil få kontor hos Folkesundhed Aarhus i FrydenlundHUSET og være en del af et team på i alt fire psykologer, der varetager Aarhus Kommunes forebyggende stress-, angst- og depressionsforløb.  
I teamet er der mulighed for løbende sparring og tæt samarbejde. Der er pt. aftale om ekstern supervision med henblik på at opnå autorisation, som du kan blive koblet på, hvis du ikke er autoriseret.  

Der er flere fælles dage i afdelingen, hvor vi alle får ny faglig, relevant viden i forhold til sundhed. 

Der er faste teammøder og personalemøder, som det forventes, at du deltager i. 


Om afdelingen:
Folkesundhed Aarhus i FrydenlundHUSET er en arbejdsplads, hvor du har rig mulighed for at bruge dig selv fagligt og personligt. Du vil blive en del af en tværfaglig afdeling med 40 engagerede og inspirerende kollegaer, som alle arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse inden for forskellige områder. FrydenlundHUSET er et aktivt hus, hvor man som en del af jobbet deltager i forskellige samarbejder og indgår i husets aktiviteter.  
Vi lægger stor vægt på, at det både skal være trygt og sjovt at gå på arbejde. Vi er en arbejdsplads med fokus på et godt arbejdsmiljø, hvor du fx har mulighed for at tage del i medarbejdermotion og generelt en ambitiøs men uhøjtidelig omgangsform. 

 

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 01.10.2023.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
  
Ugentligt timetal: 37.


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sundhedsmedarbejdere Lasse Skriver og Amanda Bay Stounbjerg, som begge er psykologer og arbejder med indsatserne i dag. 

På grund af sommerferieperioden er muligheden for henvendelse følgende: 

Uge 28 og 32: Lasse Skriver, tlf. 24 59 46 35.

Uge 30, 31, 32 Amanda Bay Stounbjerg, tlf. 24 59 46 37.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 10.08.2023.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 21.08.2023

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.

  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
Via linket nedenfor finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Høgevej 25 B, 8210 Aarhus V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/psykologer-hos-folkesundhed-aarhus/xh61pa/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875932

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet