Plejehjemmet Bjørnshøj søger Social- og sundhedshjælper fortrinsvis til nattevagt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Trives du godt om natten?

Er du i stand til at skabe ro og struktur, når nætterne er lange og i perioder travle?

Vil du være med til at skabe gode stunder for vores beboere, hvis en beboer har svært ved at sove?

Er du uddannet social og sundhedshjælper?

Så er du måske vores kommende nattevagtskollega på Plejehjemmet Bjørnshøj.

På Plejehjemmet Bjørnshøj er vi et stærkt tværfagligt team bestående af sosu-hjælpere, sosu-assistenter, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeut, ernæringsassistent, husassistenter, vagtplanlægger, viceforstander og forstander, som alle arbejder motiverende og sammen om, at give beboerne en meningsfuld og god hverdag hele døgnet.

Vi lægger stor vægt på et fagligt samarbejde på tværs af alle vagtlag, og vi ønsker os en ny engageret kollega, som brænder for at gøre en forskel for alle vores beboere.

Som nattevagt hos os vil du arbejde alene i nattetimerne, men altid med mulighed for hjælp fra og sparring med områdets udekørende personale. Du møder ind kl. 22.30 og har derfor rig mulighed for i starten af din vagt at få en god overlevering fra aftenvagten. 

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i nattevagt.

Din profil:
Du er engageret og er naturligt interesseret i at være der for andre med fokus på deres trivsel.

Du nyder at se din tilgang til arbejdet smitte positivt af på beboerne.

Du har forståelse for, at hver enkelt beboer er forskellig og har brug for noget forskelligt.

Du har et godt overblik, også i de situationer eller omstændigheder, der kræver ”flere bolde i luften” – og kan lide at påtage dig ansvaret for at skabe ro, omsorg og nærvær.

Du kan fagligt omfavne mulighederne, i stedet for at lade dig udfordre af begrænsninger eller travlhed.

Du har respekt for de aftaler og vurderinger, der er lavet og deler med glæde dine natlige observationer.

Du kan fremtræde rolig og fattet i tilspidsede situationer.

Du er fleksibel og sætter ære i dit arbejde og tager ansvar i at være en vigtig kollega i huset.

Derfor skal du vælge os:
Vi er ikke i tvivl om, at vi alle arbejder ud fra én og samme sag - vores kære beboere.

Vi arbejder kontinuerligt på at skabe de bedste rammer for beboerne, med fokus på al magt til borgerne.

Vi går ind for tillid, åbenhed og læring – vi forventer at alle har og tager et ansvar for eget arbejde, egen faglighed og egne begrænsninger/udfordringer.

Vi har fokus på at udvikle os og er nysgerrige på hele tiden at lære nyt.

Vi har et fagligt stærkt team, hvor retning og tydelighed skaber rammerne for en solid tillid til hinanden, om at vi alle altid gør, det bedste vi kan.

Vi har særligt fokus på kompetencer, at disse udvikles både fagligt og personligt.

Vi tilbyder dig grundig introduktion til huset med et par dagvagter i introduktionsperioden.

 
Om Plejehjemmet Bjørnshøj:
Vi ligger midt i Trige, men er alligevel omgivet af rolige grønne omgivelser.

Plejehjemmet har 24 boliger med en skøn lukket gårdhave i midten.

Vi er et dejligt lille hus, så du vil opleve fordelen ved at alle kender alle.

Vi er et hus med 24 skønne beboere, og der er plads til forskellighed både blandt beboerne og medarbejderne.

Du kan forvente en tydelig retning om rammerne for dit arbejde, og du vil opleve en tydelig og nærværende ledelse.

Du kommer som udgangspunkt til at arbejde i et rul, der hedder 5-5-4-4 med mulighed for ændring.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. juni 2024 eller snarest derefter.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
  
Ugentligt timetal: 37 t/uge eller efter aftale.


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Forstander Carina Jespersen på tlf.: 41873211 eller mail:anncj@aarhus.dk eller Viceforstander Anne Berg på tlf.: 22446164 eller mail: bkran@aarhus.dk.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 24. april 2024.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 26. april 2024.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.


  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Gartnerparken 1-5, 8380 Trige

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6028467

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet