BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en ny kollega pr. 1. oktober 2023. Er du erfaren hjerte-, lunge-karanæstesiolog og klar til en stilling som overlæge er vi interesserede i at tale med dig.
Hjerte-lunge-karkirurgi er en spændende afdeling som er dannet som en fusion af kirurgi og anæstesi. Afdelingen er kendetegnet ved meget høj faglighed, stærke tværfaglige teams og et godt samarbejdsklima mellem alle faggrupper.
HLK Anæstesi yder årligt anæstesi til ca. 1.000 hjerteoperationer, herunder CABG, klapoperationer, kirurgi på thorakale aorta og hjertetransplantationer. Afdelingen udfører også 900 thorax operationer herunder operationer for lunge- og øsofaguskræft, korrektioner af thoraxdeformiteter og snart også lungevolumenreducerende kirurgi samt 600 karoperationer hvoraf en del er radiologiske interventioner som foregår i tæt samarbejde med kirurger og radiologer. En væsentlig del af arbejdet foregår i Forberedelse og Opvågning (FO) Øst 1, hvor der er postoperative patienter med behov for respirator behandling eller anden mere intensiv opvågning og FO Øst 2 som huser kortere opvågningsforløb. Afdelingen har højt specialiseret funktion for håndtering af ekstrakorporal membranoxygenering (ECMO) i forbindelse med visitation, stabilisering, transport og behandling af patienter med akut lungesvigt.
Er du erfaren hjerte-lunge-kar anæstesiolog tilbyder vi
- En overlægestilling i en afdeling med meget høj faglighed
- Du indgår i et team med fagligt ansvar for et område og subspecialisering i meget komplekse anæstesier. Du vil samtidig bevare din brede hjerte-lunge-karanæstesiologiske kompetence
- Har du interesse for funktionsledelse er der muligheder for dette
- Et aktivt forskningsmiljø
- Fleksibel arbejdstilrettelæggelse med mulighed for perioder med nedsat tid
- Du indgår i vagtrul fra bolig sammen med de øvrige overlæger. Vagthyppigheden er ca. 4-6 vagter/måned
Vi efterspørger hos dig som kollega
- Bred erfaring inden for hjerte-lunge-kar anæstesi gerne fra flere centre.
- TEE akkreditering eller ønske om dette vil være en fordel
- Forskningserfaring og gerne PhD vægtes
- Interesse for og erfaring med undervisning og udvikling
- Ønsker at medvirke til en motiverende arbejdskultur på afdelingen
- Gode samarbejds- og kommunikationsevner
- Fagligt inspirerende og initiativrig
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos cheflæge Lars Folkersen, tlf. 3091 0681, mail larsfolk@rm.dk eller overlæge Peter Juhl-Olsen, tlf. 3091 1062, mail petjuh@rm.dk
Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgernes oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de syv lægelige kompetenceområder. Ansøgere skal derfor i deres ansøgning forholde sig til de 7 kompetenceområder og i videst muligt omfang dokumentere sine kvalifikationer inden for kompetenceområderne.
Ansøgning samt CV og relevante bilag sendes elektronisk.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Samtaler afholdes i uge 35
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Palle Juul-Jensens Boulevard, 8200 Aarhus N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/overlaege-i-anaestesiologi-ved-hjerte-lunge-og-karkirurgi-hlk-operationsgang-o/aldian/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885537