Overbioanalytiker til Patologi, Aarhus Universitetshospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Patologi ved Aarhus Universitetshospital søger pr. 1. oktober 2023 en engageret, positiv, ambitiøs og visionær overbioanalytiker, der vægter samarbejdet højt på tværs af Patologi, og som kan se sig selv som en del af et stærk ledelsesteam i Histologi, der består af 2 overbioanalytikere.

Vi søger en overbioanalyiker, der har lyst til ledelse af ca. 25 dygtige og ambitiøse bioanalytikere og funktioner inden for modtagelse af prøver, frysesnit og biobank og udskæring samt til at indgå i vores ledergruppe. Til funktionerne i afsnittet er der tilknyttet 2 driftskoordinatorer, 3 kliniske vejledere samt en specialeansvarlig bioanalytiker. Herudover har Patologi to onboardingbioanalytikere, der varetager introduktionen og onboarding af nyansatte bioanalytikere.

Patologi er en travl og spændende afdeling med plads til transformation, og med sine ca. 160 ansatte er afdelingen en af landets største patologiafdelinger. Patologi sætter altid patienten først, og har fokus på høj faglighed og kvalitet. Vi har fokus på arbejdsprocesser og samarbejde, for til stadighed at kunne levere svar af højeste kvalitet til tiden. Vi prioriterer samarbejdet med de kliniske afdelinger og Aarhus Universitet højt.

Afdelingen er en universitetsafdeling, som varetager næsten alle højtspecialiserede funktioner i patologispecialet, og samtidig understøtter en lang række højt specialiserede funktioner i andre specialer. Afdelingen har et højt prøvetal, og stræber efter at få de ressourcer og kompetencer, som skal til for at sikre, at vi både kan dække et stort volumen, i bredden samt de højtspecialiserede funktioner.

I øjeblikket arbejder afdelingen med fokuseret digitalisering og driftsoptimering bl.a. ved at indføre real time flowovervågning, automatisering, robotteknologi samt AI. Desuden har vi stort fokus på kompetenceudvikling af vores medarbejdere, forskning og akkreditering. Patologi er netop blevet akkrediteret efter ISO 15189.

Patologi forestår undervisningen på medicin-, tandlæge- og molekylærmedicinstudierne, og har videreuddannelsesforpligtigelse for specialets læger og retsmedicinere. Vi deltager endvidere i uddannelsen af læger i tilgrænsende specialer. Afdelingen uddanner også bioanalytikere og sundhedsadministrative koordinatorer.

Dine opgaver bliver at varetage den faglige, strategiske, personalemæssige og driftsmæssige ledelse af de ovennævnte funktioner, herunder blandt andet:

  • Sikre en høj faglig kvalitet
  • Inddrage medarbejdere og samarbejdspartnere med henblik på forbedring og optimering af flow og analyser
  • Skabe ny viden og udvikle nye organisationsformer
  • At kommunikere mål og ressourcemæssige prioriteringer til medarbejderne
  • At deltage i relevante mødefora, udvalg og netværk for at udvikle og synliggøre Patologi
  • At sikre at afsnittets og afdelingens aktivitets-og kvalitetsmål opfyldes
  • At tage ansvar for patientsikkerheden
  • At have fokus på medarbejdernes trivsel
  • At sikre kompetenceudvikling, kompetencevedligehold samt afvikling af MUS
  • Planlægge og organisere personaleressourcerne i overensstemmelse med afdelingens behov
  • Skabe et godt og udviklende arbejdsmiljø
  • Sikre synlighed og tilgængelig i lederrollen

Vi forventer, at du:

  • Er autoriseret bioanalytiker med erfaring inden for det patologiske anatomiske speciale
  • Er løsningsorienteret, fleksibel, og tager ansvar 
  • Er god til at planlægge, organisere og prioritere
  • Har interesse for og gerne erfaring med ledelse
  • Har lederevner, som kan inspirere, få følgeskab, uddelegere opgaver og motivere medarbejdere
  • Er en synlig leder med tydelig og transparent kommunikation
  • Har gode samarbejdsevner, en positiv indstilling og er serviceminded 
  • Bidrager til afdelingens udvikling og transformation ved at være visionær og innovativ
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø, og har fokus på medarbejdernes trivsel 

Vi tilbyder: 

  • En stilling med stor selvstændighed, udfordring og afveksling
  • En spændende og travl hverdag med hjælpsomme og dygtige kollegaer og medarbejdere
  • En ledelse, der bygger på tillid, anerkendelse, respekt for fagligheder og dialog
  • En engageret ledergruppe med mange visioner og strategier for fremtidens Patologi
  • En afdeling hvor der er plads til udvikling, transformation, og hvor der er fokus på automatisering og teknologisk udvikling
  • Mulighed for stor faglig og personlig udvikling fx i forbindelse med onboarding og anden relevant lederuddannelse
  • Et godt arbejdsmiljø med mulighed for samarbejde med mange forskellige personalegrupper

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chefbioanalytiker Tine Meyer på tlf.: 2977 7509 eller overbioanalytiker Karen Roed på tlf.:  2977 7503.

Samtaler forventes at blive afholdt i uge 35 eller 36.

 

 

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/overbioanalytiker-til-patologi-aarhus-universitetshospital/mynr5g/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878576

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet