Oplæringsvejleder til sengeafsnit S10, Afdeling for Psykoser, søges!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at arbejde med social- og sundhedsassistentelever og har du psykiatrisk erfaring? Har du interesse i at inspirere og udvikle vores elever gennem et fagligt inspirerende og lærerigt miljø med en spændende patientgruppe? Så har vi måske jobbet til dig! Vi søger nemlig en social- og sundhedsassistent som har lyst til at varetage oplæringsvejlederfunktionen sammen med vores anden oplæringsvejleder, så I er to om opgaven. 

Der er tale om en fast stilling, 37 timer/uge med blandede vagter og weekendvagt med 8 timers vagter hver 3. weekend. 
Hvis du har ønske om et andet timeantal hører vi også gerne fra dig. 

Om S10
På AFP Sengeafsnit S10, AUH brænder vi for vores patienter og vores specialer, som primært er psykoselidelser i forskellige former, men også demens. Vi har 24 sengepladser, hvoraf 6 af disse er tilegnet mennesker med demens. Ikke to dage er ens på S10, og arbejdet er både varieret og alsidigt, men fælles for alle dage er, at det gode patientforløb er i fokus. Vi arbejder patientcentreret og har fokus på miljøterapeutiske tiltag samt Safe Wards for at nedbringe brugen af tvang. 

Vi er en stor personalegruppe bestående af flere forskellige faggrupper. Vi har et stærkt tværfagligt arbejdsfællesskab, hvor vi arbejder tæt sammen og hver især bringer vores forskellige kompetencer ind i patientforløbene. Vi har et godt og inspirerende arbejdsmiljø med fokus på både trivsel og faglig udvikling. Der er altid mulighed for sparring og støtte blandt kollegerne og ledelsen, og der holdes løbende supervision med vores specialpsykolog. 

 

Funktionen som oplæringsvejleder

Den anden oplæringsvejleder i S10, er en erfaren social- og sundhedsassistent, som vil hjælpe dig med at blive fortrolig med opgaven. Derudover vil du også komme til at indgå i et tæt samarbejde med vores uddannelsesansvarlige samt blive en del af et oplæringsvejleder-net, hvor der er mulighed for både sparring og vejledning fra andre oplæringsvejledere fra andre afdelinger i psykiatrien.

Du skal, alt sammen i tæt samarbejde med den anden oplæringsvejleder, varetage den kliniske uddannelse af elever. Du skal sikre elevernes uddannelsesforløb samt at de når deres læringsmål under praktikperioden ved at lede og tilrettelægge forskellige opgaver for den enkelte elev. 

Det er en fordel, at du har oplæringsvejlederuddannelsen, men det er ikke et krav. Uddannelsen vil blive udbudt til dig snarest. Vigtigst af alt er det, at du er engageret, har lyst og mod på at varetage rollen og funktionen som vejleder for vores elever. 

Der er et tæt samarbejde mellem kliniske vejledere og oplæringsvejledere i S10 med mulighed for sparring og man hjælper hinanden med opgaverne. Vi ser også gerne at der er stor berøringsflade mellem elever og studerende – vi prioriterer gruppernes uddannelse lige højt og vi mener at de kan få meget ud af et samarbejde og lære hinanden meget.

 

Vi kan tilbyde dig: 

For at sikre dig en god introduktion og velkomst til afsnittet, vil du blive tilknyttet en mentor. Din mentor hjælper dig med at blive klædt godt på til specialet og de forskellige arbejdsgange på S10. Hvis du er helt ny på AUH, vil du blive tilbudt et introduktionsprogram med undervisning for nyansatte på AUH. 

Du er velkommen til at kontakte os og eventuelt komme forbi og se afsnittet og få en kop kaffe, inden du søger stillingen. Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Ansøgningsfrist: 2/10 2023. Ansættelsessamtaler afholdes løbende og ansættelsesstart er pr. 1/12 2023 eller efter aftale

 

Stillingen er betinget af tilfredsstillende autorisation og aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte oversygeplejerske Una Burchhardt på 2381 5958 eller oversygeplejerske Line Jessing på 2057 4291

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/oplaeringsvejleder-til-sengeafsnit-s10-afdeling-for-psykoser-soges/f5manf/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5889900

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet