BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en ledende overlæge til ortopædkirurgi, som er tilknyttet funktionen som lærestolsprofessor i afdelingen med tiltrædelse ved tildeling af lærestolsprofessorat ved Aarhus Universitet.
Jobbeskrivelse
Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du som ledende overlæge og lærestolsprofessor er en del af afdelingsledelsen i Ortopædkirurgi. Du skal sammen med afdelingens cheflæge og chefsygeplejerske varetage den daglige drift og drive den faglige og akademiske udvikling af ortopædkirurgien på AUH. Du vil derudover fungere klinisk som overlæge på et højt specialiseret niveau inden for ét af de ortopædkirurgiske fagområder.
Ortopædkirurgi er en førende universitetshospitalsafdeling med en række lands- og landsdelsfunktioner, hvis faglige og udviklingsmæssige status er internationalt anerkendt. Afdelingen har et tæt samarbejde med en række kliniske og tværgående kliniske afdelinger på AUH og på landsplan og også med primærsektoren, som medvirker i en koordineret indsats for det gode sammenhængende patientforløb.
Vi tilbyder en stilling med gode muligheder for selvstændig tilrettelæggelse og udførelse af arbejds- og udviklingsopgaver og en fleksibel arbejdsplads i konstant udvikling. I jobbet er der gode muligheder for efter- og videreuddannelse, og du vil som ledende overlæge blive en væsentlig del af afdelingens aktive forskningsmiljø.
Overlægestillingen er uden vagtforpligtelse.
Kvalifikationer
I et sundhedsvæsen under pres forventer vi, at du sammen med den øvrige afdelingsledelse har lyst til og evner at stå i spidsen for afdelingens nødvendige transformation.
Det betyder, at du naturligt tænker i nye løsninger i patientbehandlingen, både internt i afdelingen, sammen med dine samarbejdsparter på hospitalet og på tværs af sektorer.
Du tør således udfordre mangeårige arbejdsgange, antagelser og strukturer, tænker naturligt i udnyttelsen af tværfaglige kompetencer, ligesom et godt og trivselsfremmende arbejdsmiljø ligger dig stærkt på sinde.
Stillingen ønskes besat af en speciallæge i ortopædisk kirurgi, som samtidig søger stillingen som lærestolsprofessor. Du skal kunne dokumentere højt specialiseret klinisk erfaring inden for ét af de ortopædkirurgiske fagområder.
Ligeledes lægger vi vægt på, at du har teoretisk videreuddannelse og bredde i din uddannelse herunder gerne relevante ophold på udenlandske hospitaler, forskningsmæssig erfaring og kvalifikationer, herunder en ph.d.- eller doktorafhandling og en vedvarende videnskabelig produktion, som kvalificerer til professorniveau.
Vi lægger også vægt på, at du har erfaring som formidler og underviser og har gode samarbejdsevner, hvor du som overlæge bidrager til et godt arbejdsmiljø og udvikling af tværfagligheden i afdelingen.
Vi forventer, at du vil deltage aktivt i undervisning, den tværfaglige uddannelse og udvikling af ortopædkirurgien på højeste internationale niveau. Som ledende overlæge forventes det, at ansøger har dokumenteret ledelseserfaring.
Danmarks komplette hospital
AUH er et internationalt anerkendt og højt specialiseret universitetshospital, der samtidig er akuthospital for 360.000 borgere i Aarhus. Vi er kåret som Danmarks bedste hospital i 2023 og er samlet i en hospitalsby med mere end 10.300 medarbejdere, som samarbejder i stærke fællesskaber på tværs af fag og afdelinger. Vi er landets komplette hospital med både den brede og højeste faglighed, og vi forsker i tæt samarbejde med Aarhus Universitet og med regionale, nationale og internationale partnere. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor det sidder på rygraden at have fokus på det hele menneske og skabe resultater gennem samarbejde.
Ortopædkirurgi har som universitetshospitalsafdeling en lang række lands- og landsdelsfunktioner og basisfunktioner for det lokale optageområde. I afdelingen er der ansat 240 medarbejdere; læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sekretærer, forskere og forskningsmedarbejdere. Afdelingen er organiseret i 11 faglige sektorer, der alle samarbejder tværfagligt. Fysisk rummer afdelingen 48 sengepladser fordelt på to sengeafsnit med hver sin afdelingssygeplejerske og en stor klinik ledet af en afdelingssygeplejerske. Der opereres på 12 til 13 operationsstuer dagligt heraf otte stationære.
Ortopædkirurgi har en meget stor forskningsaktivitet med seks ansatte professorer som forskningsledere, heraf en lærestolsprofessor. Forskningssamarbejdet er baseret både nationalt og internationalt med forankring i et stort tværfagligt netværk.
Når du bliver ansat som afdelingsleder på AUH, er du ventet, og vi gør os umage med at tage rigtig godt imod dig med et skræddersyet onboarding-forløb for afdelingsledere, der passer til netop dig.
Ansættelsesvilkår, ansøgning og tiltrædelse
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallægers indgåede overenskomst for overlæger. Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest.
Du kan få yderligere information om stillingen ved at kontakte cheflæge i Ortopædkirurgi, Sten Larsen, på mobil: 2115 7230, mail: stenlars@rm.dk, eller sygeplejefaglig direktør, Susanne Lauth, på mobil: 5116 7089, mail: susanne.lauth@rm.dk.
Ansættelse i stillingen som ledende overlæge forudsætter, at ansøgeren af Faculty of Health, Aarhus University, indstilles til det til overlægestillingen knyttede kliniske lærestolsprofessorat.
Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de syv lægeroller og skal indeholde speciallægeautorisation, CV og publikationsliste. Den faglige bedømmelse sker på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de syv lægelige kompetenceområder med vægt på det særlige ansvar i stillingen.
Skema til bedømmelse kan findes her.
Stil ansøgning inklusiv alle relevante bilag til AUH's hospitalsledelse via linket i annoncen.
Tiltrædelse: 1. november eller efter aftale
Forventet samtale: Snarest muligt
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/ledende-overlaege-til-ortopaedkirurgi-aarhus-universitetshospital/2o3ucm/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5892631