BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kvalitetskonsulent med erfaring med forbedringsarbejde og data.
Brænder du for at få tingene til at lykkes, og kan du motivere og samarbejde med klinikere, patienter og pårørende om bedre løsninger på sundhedsvæsnets udfordringer, så er du måske vores nye konsulent i Kvalitet og Patientinvolvering, Aarhus Universitetshospital.
Vi søger til en fuldtidsstilling snarest en kompetent, energisk og erfaren konsulent og projektleder, som kan videreføre vores ambitiøse strategi til forbedringer og forandringer på AUH i et bidrag til fremtidens sundhedsvæsen. Vi arbejder systematisk med forbedring af kvaliteten med anvendelse af datadrevne metoder herunder forbedringsmodellen med fokus på evidens, patienternes perspektiver og personalets erfaringer. Vi har tradition for at arbejde med projekter herunder forbedringsmodellen. Vi lægger vægt på i kvalitetsarbejdet at skabe målbare forbedringer for patienterne.
Vi har mange engagerede medarbejdere på Aarhus Universitetshospital. Du skal gå foran, tage initiativ og understøtte indsatser i et samarbejde med patienter og hospitalets forskellige faggrupper. Du skal formidle viden på et højt fagligt niveau, uddanne og træne personale samt styrke lokal udvikling og implementering gennem forbedringsprojekter.
Kvalitet og Patientinvolvering er en del af Hospitalsstaben på Aarhus Universitetshospital. Vores afdeling arbejder med nogle af de mest spændende opgaver i udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen gennem fokus på patientsikkerhed, patientinvolvering, forbedringer og arbejdsgange samt overvågning af kvaliteten. Vi lægger vægt på systematisk brug af metoder og udvikling af disse.
Opgaverne omfatter
- iværksætte og understøtte afdelingernes kvalitetsforbedringer, der tager udgangspunkt i patienternes behov på tværs af hospitalet som forbedringsvejleder sammen med det øvrige Kvalitetsteam
- lede implementeringen af "Donation efter Cirkulatorisk Død"
- kompetenceudvikle medarbejdere og ledere på AUH i forbedringsmetoder
- arbejde med retningslinjer og patientforløb samt deltage i hospitalet arbejde med e-dok
- overvåge kvalitet og retningslinjer
- varetage diverse opgaver af kvalitets og administrativ karakter.
Din baggrund og kompetencer
Vi forestiller os, at du har erfaring fra et hospital – meget gerne en sundhedsfaglig baggrund suppleret med en master eller kandidatuddannelse. Du skal være vant til at færdes i klinikken og arbejde tæt sammen med forskellige aktører på et hospital. Du har et godt organisatorisk og analytisk blik. Du har indgående kendskab til og erfaring med metoder til projektledelse og forbedringsarbejde – meget gerne Forbedringsmodellen. Du kan gennem en systematisk og datadrevet tilgang skabe resultater til gavn for patienterne. Du kan håndtere at lede processer, som sjældent går som forventet, og hvor der ofte er brug for at finde løsninger undervejs. Du skal kunne samarbejde med alle niveauer i organisationen samtidig med, at du har sans for klinikernes hverdag og kan omsætte metoder til meningsfuld praksis. Samtidig skal du kunne formulere dig godt på skrift, og varetage sagsbehandling af nationale, regionale og lokale sager inden for kvalitetsområdet.
Du har dokumenteret erfaring fra projektledelse og forbedringsarbejde på et hospital. Du har løbende dygtiggjort dig inden for både proces-facilitering, projektledelse og forbedringsarbejde. Du er scenevant og har opnået gode resultater med undervisning/formidling af metoder til klinikere og ledere. Du har interesse og flair for at samarbejde med nationale og internationale aktører.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et fællesskab med mange forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, hvor vi lytter og sparer med hinanden. Vi involverer og udvikler os i fællesskab – og forsøger at finde nye løsninger. Vi bidrager til hinandens arbejdsmiljø og udvikling. Hverdagen foregår tæt med klinikerne på hospitalet i de kliniske afdelinger og på vores kontor på Hedeager 1.
Lønforhold, ansøgningsfrist, afholdelse af samtaler samt yderligere information om stillingen
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Kvalitet og Patientinvolvering Lisbeth Kallestrup 4046 8010 eller mail lisbka@rm.dk.
Ansøgning, inkl. relevante bilag, sendes elektronisk via nedenstående link.
Ansøgningsfrist er mandag den 4. september 2023 kl. 12.
Samtale forventes afholdt tirsdag den 12. september 2023.
Stillingsbetegnelse: Kvalitetskonsulent
Tiltrædelse: Snarest muligt
Arbejdssted: Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99 og Hedeager 1, 8200 Aarhus Nord.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Hedeager, 1, 8200 Aarhus N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/kvalitetskonsulent-kvalitet-og-patientinvolvering-aarhus-universitetshospital/7o1q7t/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5889581