BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du på udkig efter et meningsfuldt deltidsjob? Sætter du pris på at gøre en forskel for andre? Og har du livserfaring? Så er dette job muligvis det rette for dig.
CFD søger for Aarhus Kommune hurtigst muligt en kontaktperson til en aktiv mand i 60'erne, som bor sammen med sin hustru lidt uden for Aarhus. Manden er blind og har nedsat hørelse.
Kommunikationen foregår med direkte og tydelig tale.
Stillingen har et varieret timeantal, men ligger på omkring 40-60 timer i gennemsnit om måneden. Timerne vil fortrinsvis ligge i dagtimerne på hverdage, men kan også være i weekender og med evt. overnatning på hotel (på eneværelse).
Stillingen kan evt. deles mellem to kontaktpersoner.
Arbejdsopgaverne
Arbejdet tager udgangspunkt i mandens hjem, men foregår primært udenfor hjemmet. Eftersom manden er aktiv i foreningsarbejde, kan der forekomme rejser over det meste af landet.
Opgaverne består i ledsagelse, beskrivelse af omgivelserne (synsbeskrivelse) og støtte ved kommunikation i forbindelse med forskellige aktiviteter som for eksempel frivilligt foreningsarbejde, herunder bl.a. hjemmebesøg hos andre mennesker med syns- og høretab, og deltagelse i kurser.
Hvis du ikke kender til ledsagelse og synsbeskrivelse i forvejen, lærer vi dig det.
Inden du påbegynder arbejdet, skal du gennemgå et e-læringsforløb (samlet cirka 2,5 timers varighed), hvor du får en introduktion til arbejdet. Denne undervisning foregår hjemme ved egen computer, og du får løn for den.
Derudover vil du få tilbudt løbende at blive instrueret, undervist og superviseret af døvblindekonsulenterne. Som kontaktperson vil du således blive inviteret til at deltage i lønnede kursusdage, hvor du også møder andre kontaktpersoner.
Hvis du vil vide lidt mere om arbejdet som kontaktperson, kan du se andre kontaktpersoner fortælle i disse korte videoer.
Om dig
For at passe godt til stillingen skal du
- have livserfaring og være rolig, robust og tålmodig
- have en sund humor og en god situationsfornemmelse
- være god til at formidle og synsbeskrive – eller have lyst til at lære det
- være fysisk i stand til at ledsage fx ved lange gåture
- tale klart og tydeligt dansk
- være villig til at modtage instruktion fra borger og supervision fra den tilknyttede døvblindekonsulent.
Det er en forudsætning, at du har kørekort og kan anvende egen bil i forbindelse med arbejdet (der ydes kørselsgodtgørelse).
Mere information og ansøgning
Du bliver ansat af Aarhus Kommune og indplaceret på løntrin 11, som svarer til 135,60 kr. i timen (med tillæg aften og weekend).
Hvis du har du brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte døvblindekonsulent Rikke Agervig på tlf. 2223 2080 (sekretær 4439 1250).
Send din ansøgning til rap@aarhus.dk med titlen ”Kontaktperson – Aarhus” senest onsdag den 18. oktober 2023.
Skriv i din ansøgning, om du er interesseret i hele stillingen, eller kun nogle timer.
Vi afholder ansættelsessamtaler onsdag den 1. november 2023
Hvis du ikke har hørt fra os inden den 6. november, er stillingen besat til anden side.
OBS: Vi har løbende brug for kontaktpersoner. Skriv gerne i din ansøgning, om vi må gemme dine oplysninger, hvis du ikke får denne stilling. Så kan vi kontakte dig, hvis vi får en ledig stilling i området på et senere tidspunkt. Din ansøgning gemmes i to år, og du kan til enhver tid bede os om at slette den.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
CFD Rådgivning Aarhus, P. P. Ørums Gade, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5914442