BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital er der en introstilling (6620-46-30-i-01) ledig til besættelse 1. oktober 2023 eller snarest derefter.
Mave- og Tarmkirurgi varetager hele den øvre og nedre gastrointestinale kirurgi samt akut- og traumekirurgi.
Afdelingen tilbyder et samlet forløb, hvor man introduceres til begge subspecialer og den akutte kirurgi. Dette giver en unik mulighed for at opnå flest mulige kompetencer inden for både højt specialiseret kirurgisk behandling samt generel basiskirurgi fra et stort akutoptag. Der bliver tillige mulighed for at udnytte afdelingens samlede undervisningspotentiale, som det også vil fremgå af introduktionsstillingens indhold.
Vi tilbyder træning i almene kirurgiske principper, herunder
- uddannelse i mindre kirurgiske procedurer – appendektomi, kolecystektomi, stomianlæggelse etc.
- simulatortræning i laparoskopi og endoskopi (InCuba eller MIUC)
- kirurgisk færdighedstræning indenfor herniekirurgi i samarbejde med Regionshospitalet Horsens
- kirurgisk træning på grise
- mulighed for deltagelse i Davos kirurgikursus
- oplæring i endoskopiske procedurer både gastroskopi og koloskopi
For at sikre de fornødne kompetencer inden for kirurgien bliver erhvervet, har vi fokus på operationstiden til de yngre læger. Det betyder i praksis, at vi har indført skemalagte operationstider i mellemvagtsrullet, og har indført kompetencevurdering i form af Resnick og tillige også mini/CEX i forbindelse med stuegang og ambulatoriefunktion.
Afdelingen har en stor og stadig voksende forskningsenhed, og har du interesse for forskning, er der særdeles gode muligheder for at deltage i eller starte eget projekt.
Vagtfunktionen vil på ansættelsestidspunktet være 7-skift tilstedeværelsesvagt (mellemvagt) med 2-holds vagt på hverdage og 1-holds drift lørdag/søndag og helligdage. Vagtstrukturen udgøres af to mellemvagter i tilstedeværelsesvagt (en til akut og operativ funktion og en til sengeafdeling m.v.). Skiftet mellem funktionerne aftales separat. Derudover en bagvagt (speciallæge) i tilstedeværelsesvagt samt 2 bag-bag vagter (overlæger i tilkaldevagt) til hhv. øvre- og nedre bagvagt.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlig ledende overlæge Tue Avlund på tuelun@rm.dk eller på telefon 2026 9651.
Ansøgning samt relevante bilag sendes via nedenstående link og skal være modtaget senest 4. september 2023.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/introlaege-soges-til-mave-og-tarmkirurgi-aarhus-universitetshospital/81ne14/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890691