Frisk og positiv omsorgshjælper søges til kvinde med respirator i Århus, deltid eller fuldtid

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Løn og vagtrul

Olivia Danmark har netop overtaget ordningen. Vi er derfor ved at sætte et team, og du har derfor stor indflydelse på dine vagter med fast vagtrul som du vil kende i god tid i forvejen. Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA, og er derfor sikret en række grundvilkår.

Du skal arbejde i 12 timers vagter, hvilket giver mulighed for meget fritid. Du har mulighed for at arbejde eks. 12 timer, 24 eller 36 timer/ugen. Det får vi tilrettelagt. Du kan også arbejde om natten, om dagen eller i begge vagtlag. Dagvagten møder kl. 08.00-20.00 og nattevagten møder Kl. 20.00-08.00, det er vågen nattevagt.

Vi ønsker også et stort team, og er derfor interesseret i at høre fra dig. Uanset om du ønsker få eller mange timer. Eller om du ønsker en fast eller vikar stilling. Olivia Danmark arbejder ud fra værdisættet; Empati, Viden og Tillid, og det skal give mening for dig.



Supervision, personalemøder og teamleder

Olivia Danmark tilbyder dig et job i et stærkt team, med en fast teamleder du kan sparre med og som holder personalemøder med teamet ca. hver 6. uge.

Der vil på personalemøderne, med jævne mellemrum, være deltagelse af relevante samarbejdspartnere og teamet får tilbudt supervision efter behov. Du kan desuden deltage i undervisning på Olivia Academy i kommunikation og konflikthåndtering.



Hvem er det så, der har brug for din hjælp?

Brugeren er en kvinde på 61 år som bor alene i hendes gårdhavehus sammen med hendes lille, søde og nemme hund Styrk. Hun er bedstemor med stort B til 3 skønne børnebørn og elsker at have besøg af familie og venner, som er noget af det vigtigste i hendes liv.

På andre tidspunkter er hun også glad for alene tid i hendes eget selvskab. Hendes humør spænder lige fra smil og et godt grin, med en anelse rå humor, til også de tunge tanker og livets helt normale op- og nedture.

Udover at være bedstemor er hun meget aktiv, for eksempel som frivillig i muskelsvindsfonden, hvor hun laver weekendkurser og arbejder i bestyrelsen. Hun nyder ture ud af huset og rundt i smukke Danmark og hun tager på ferie til udlandet cirka hver andet år. Du er derfor med hende som ledsager, hvad end det er cafébesøg eller andet.



Faglighed, rummelighed og robusthed

Kvinden skal have hjælp til personlig pleje, påklædning med mere, det er vigtigt for hende altid at se pæn og præsentabel ud. Du skal med andre ord kunne være kvindens arme og ben såvel som respiratorisk overvåger.

Du skal kunne lide at køre bil, da det er dig som er chauffør, når I skal på farten og ud af huset. I køre sammen i hendes bil.

Der er et værelse som du kan være i, når du ikke er sammen med kvinden, det er ofte også her du er om natten, mens hun sover. Hun kalder, hvis hun har brug for din hjælp.

Der vil være daglig medicingivning, hvor hjemmeplejen kommer og dosere medicin hver 2. til hver 4. uge alt efter behov.

Det er vigtigt at du i dette job har humor og er åben over for nye ting og ikke være bange for at spørge, hvis du er i tvivl om noget.

Synes du ovenstående lyder interessant, så søg stillingen. Vi ser vi gerne, at du har erfaring med, at yde hjælp i eget hjem.



De kvaliteter vi søger er:

  • Evne til at udføre omhyggelig, god pleje og omsorg
  • Evne (eller lyst til at lære) at udføre respiratorisk overvågning.
  • Evne til udføre de fysiske opgaver samt at rumme de psykiske udfordringer sygdommen giver.
  • Evne til at sige fra.
  • Evne til at løfte i flok med dit team, også selv om du arbejder alene.


Ansøgning og kontakt

Send gerne din ansøgning i dag. Vi kalder løbende til samtale, og ansætter derfor også løbende.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Janni Lennø på tlf. 8888 7171.

Vi ser frem til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

OLIVIA DANMARK A/S, Hørkær 20, 2., 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1615&ProjectId=146097&DepartmentId=18957&MediaId=4615&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882833

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet