Bliv en vigtig støtte for en mand i 50'erne med syns- og høretab – fleksibelt deltidsjob i Aarhusområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til et lille, men afvekslende job, hvor du kan gøre en stor forskel for et andet menneske? Så kunne dette måske være noget for dig.

CFD Rådgivning søger på vegne af Aarhus Kommune en kontaktperson til en mand i 50'erne, som har et kombineret syns- og høretab. Kommunikationen med ham foregår ved direkte og tydelig tale. Han bor i hus sammen med sin hustru i en mindre by lidt udenfor Aarhus.

Arbejdstiden er omkring 10-15 timer om ugen. Der kan f.eks. være tale om 10 timer en uge og 15 timer en anden, så det er vigtigt, at du er fleksibel i forhold til dette. Arbejdstiden aftales løbende mellem jer.

Det samme gælder, hvilken/hvilke dag(e), der arbejdes, da det kan være meget forskelligt. Der kan også forekomme weekendarbejde.

Manden er en aktiv person, der har brug for ledsagelse og beskrivelse af omgivelserne i forbindelse med bl.a. besøg i fitnesscenter og på gåture samt til møder i forbindelse med foreningsarbejde.

Udover det ugentlige timetal er der afsat timer til undervisning og supervision ved CFD’s døvblindekonsulenter. Her kan du også møde andre kontaktpersoner. Du får også løn ved deltagelse i undervisning og supervision.

Opgaverne

Som kontaktperson skal du agere øjne og ører for manden, så han kommer sikkert og trygt omkring og kan deltage i de aktiviteter, han ønsker. Dine primære opgaver er at ledsage ham og beskrive omgivelserne, hvor I færdes, og støtte med kommunikation, hvor det er nødvendigt.

Arbejdet vil foregå både i og udenfor hjemmet, og aktiviteterne kan være

  • læsning og håndtering af post
  • indkøb
  • gåture
  • frisør
  • cafébesøg
  • fitness og motion
  • besøg hos læge og tandlæge
  • sociale arrangementer
  • foredrag, musikoplevelser, teater og lignende
  • kurser, både som deltager og arrangør – evt. med overnatning.

Om dig

For at passe godt til stillingen, forventer vi, at du

  • er villig til at lære nyt i tæt samspil med et andet menneske
  • har gode kommunikationsevner
  • har tålmodighed og en god situationsfornemmelse
  • er mødestabil og fleksibel
  • taler klart og tydeligt dansk.

Det er en fordel, hvis du har kørekort og bil til rådighed.

Hvis du ikke kender til ledsagelse og synsbeskrivelse i forvejen, skal vi nok lære dig det.

Inden du påbegynder arbejdet som kontaktperson, skal du gennemgå et e-læringsforløb (samlet cirka 2,5 timers varighed), som giver en god introduktion til arbejdet. Denne undervisning foregår hjemme ved din egen computer, og du får løn for den.

Mere information og ansøgning

Du kan læse mere om døvblindhed og kontaktpersonordningen her, og du kan se, hvad andre kontaktpersoner fortæller om deres arbejde i disse korte videoer.

Du vil blive ansat af Aarhus Kommune og bliver som udgangspunkt indplaceret på løntrin 11.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, kan du kontakte døvblindekonsulent Susanne Kirk på sukt@cfd.dk eller 2115 1667.

Send din ansøgning til sukt@cfd.dk hurtigst muligt og senest den 10. oktober 2024.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 25. oktober 2024. Hvis du ikke har hørt fra os senest den 31. oktober, er stillingen besat til anden side.

OBS: Vi har løbende brug for kontaktpersoner. Skriv gerne i din ansøgning, om vi må gemme dine oplysninger, såfremt du ikke får denne stilling. Så kan vi kontakte dig, hvis vi får en ledig stilling i området på et senere tidspunkt. Din ansøgning gemmes i to år, og du kan til enhver tid bede os om at slette den.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

CFD Rådgivning Aarhus, P. P. Ørums Gade, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6118992

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet