BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for udvikling og kvalitetssikring af den sundhedsfaglige indsats i Præhospitalet? Drømmer du om at arbejde med efteruddannelse og kompetenceudvikling af ambulancepersonalet? Og kan du være med til at skabe et tillidsfuldt og udviklende læringsmiljø for dine kollegaer i ambulancerne?
Så har vi jobbet og udviklingsmulighederne til dig!
I Præhospitalet har vi ansvaret for det akutte, præhospitale område i Region Midtjylland. Vi er en organisation i stor udvikling, og kulturen er præget af pionerånd og af, at alle vil levere præhospital indsats af højeste kvalitet. Blandt andet derfor har vi også et stærkt fokus på udvikling og uddannelse af vores opgaver og medarbejdere.
Vores afdeling – Uddannelse & Kvalitet - byder derfor på mange forskellige spændende opgaver, hvor omdrejningspunktet er udvikling, kvalitetssikring og kompetenceudvikling. Det er opgaver hvor du som ambulancefaglig vejleder får mulighed for at sætte dit præg.
I afdelingen arbejder vi på tværs af alle de præhospitale områder, og du bliver kollega med en flok dygtige administrative medarbejdere, samt flere dedikerede fagprofessionelle. Du bliver en del af den samlede gruppe af ambulancefaglige vejledere som fungerer på tværs af ambulanceoperatører i hele Region Midtjylland, hvor I aktuelt er 19 i alt.
Afdelingen og Præhospitalet generelt er præget af ideer og visioner, og en innovativ og nysgerrig tilgang til udviklingen i ambulancetjenesten. Da vores afdeling er ny, vil du som vejleder også få indflydelse på, hvilken retning vi skal bevæge os i, og du vil mærke, at vi er meget optagede af at skabe udviklingsmuligheder for alle ansatte i ambulancetjenesten og styrke samarbejdet og fagligheden på tværs i Præhospitalet. Lige nu arbejder vi på at skabe de rigtige rammer, i forbindelse med etableringen af den regionale natordning. Her er der særligt fokus på fagligt løft inden for den subakutte patient, og det er et uddannelse og kvalitetsområde du får mulighed for at arbejde med.
Om dig
Vi lægger stor vægt på, at du som vejleder er empatisk og arbejder ud fra præmissen om, at læring og udvikling sker gennem relationer mellem mennesker.
Det er også vigtigt, at du er faglig velfunderet og har evnen til at reflektere og skabe udvikling hos andre. Vi vægter dine evner som formidler højt; det er måske noget, du har udviklet gennem tidligere erfaringer, eller måske har du blot snust til området og gerne vil blive endnu bedre til det. Har du en ”nørd” gemt i dig, og brænder du for et særligt fagligt område, er der gode muligheder for at få lov at udvikle endnu mere på det. Vi har nemlig brug for mange forskellige kompetencer og profiler, så dine erfaringer og dine interesser vil også sætte retning for, hvilke opgaver du primært kommer til at varetage.
Det er vigtigt, at du har lyst til at samarbejde bredt og er nysgerrig på andres faglighed. Du skal også kunne se potentialet i at få knyttet det præhospitale fagområde tættere sammen på tværs af ambulancer, akutlægebiler, AMK-vagtcentralen og sundhedsberedskabet. Ikke mindst når det handler om uddannelse og kvalitet.
Din profil
Du er uddannet paramediciner eller ambulancebehandler. Såfremt du ikke er uddannet paramediciner, skal du være indstillet på at videreuddanne dig tidligt i forløbet.
Derudover skal du:
- Brænde for at gå forrest og udvikle ambulancefaget i en tværfaglig kontekst
- Være empatisk og har blik for dine medmennesker
- Kunne sikre et godt og trygt læringsmiljø
- Være innovativ og nysgerrig med stor lyst til udvikling
- Have pædagogisk indsigt og være en god formidler på mange niveauer
- Være faglig velfunderet, så du kan tage ansvar for egen og andres udvikling
- Interessere dig for og gerne have erfaring med kvalitets- og patientsikkerhedsarbejde
- Have gode IT-kompetencer
- Have gode engelskkundskaber.
Dine arbejdsopgaver
- Vejlede og sparre med ambulancepersonalet i hverdagen, fx via faglig vejledning og street feedback
- Undervise præhospitalt personale samt eksterne
- Medvirke i tilrettelæggelse og afvikling af temadage ifm. efteruddannelse af ambulancepersonalet
- Bidrage til læring og udvikling på baggrund af erfaringer fra kvalitetsmonitorering, klagesager og utilsigtede hændelser i samarbejde med ledelsen
- Indgå i projekt- og udviklingsarbejde internt og eksternt
- Bidrage til revidering og kvalificering af kliniske retningslinjer
- Sparringspartner for ledelsen samt fagligt bindeled mellem det operative personale og uddannelses- og kvalitetsafdelingen.
Løn og ansættelsesforhold
Som ambulancefaglig vejleder ansættes du i Præhospitalet, i Uddannelse & Kvalitet med reference til den ambulancefaglige funktionsleder Tina Haahr Nørgaard.
Du vil få en ansættelse, som både indeholder egne vagter på vores ambulancer, samt opgaver som ambulancefaglig vejleder. Du bliver ansat med primærbase i enten Aarhus eller Randers/Djursland, hvor der vil være en vis grad af frihed til selv at tilrettelægge dine vagter. Der vil i stillingen også være mulighed for at varetage vagter i den nye regionale natordning som starter op 1. marts 2024.
Du kan forrette tjeneste på yderligere tre baser, samt varetage undervisning på vores uddannelseslokationer, som bl.a. er i Silkeborg, Randers, Horsens, Viborg, Aarhus og Herning.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Danske Regioner og FOA.
Stillingen er omfattet af bestemmelserne om lokal løndannelse. Ansættelse er betinget af ren børneattest samt straffeattest.
Der vil være kontorfaciliteter til rådighed på Olof Palmes Allé 34 i Aarhus samt på den base du tilknyttes.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkomme til at henvende dig til:
Ambulancefaglig funktionsleder Tina Haahr Nørgaard på tlf.: 91 17 54 49 eller på mail: tinnoa@rm.dk
Afdelingsleder Stine Roer Bolmgren på tlf.: 40 14 83 20 eller på mail: stine.bolmgren@ph.rm.dk
Du kan læse mere om
Præhospitalet på: http://www.ph.rm.dk
Samtaler finder sted mandag d. 21. august 2023 og, d. 28. august 2023 i Aarhus. Ansøgere, der går videre til 2. samtalerunde må forvente at gennemgå et testforløb, som består af en personlighedstest via PC og en efterfølgende samtale d. 24. august med testkonsulenten.
Sådan gør du
Du kan søge stillingen ved at klikke på ”Send ansøgning/Søg jobbet” i stillingsopslaget. Vedhæft CV og relevante bilag.
Ansøgningsfrist er d. 15. august 2023
Opstart den 1. oktober 2023
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Olof Palmes Allé, 34, 8200 Aarhus N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/ambulancefaglig-vejleder-i-praehospitalet/e6cw3o/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873926